Centrica køber Neas Energy

21. april - 2016 | Kontakt os for yderligere information
Rasmus Buhl Møller - Head of Corporate Affairs
rbm@neasenergy.com     +45 99 39 58 04
Den britiske energikoncern Centrica Plc har indgået en købsaftale med aktionærerne i Neas Energy A/S ("Neas"), om en transaktion af 100 % af aktierne i Neas til en selskabsværdi af DKK 1,6 milliarder (£ 170 mio) plus justeringer for kontanter og nettoarbejdskapital.

Købet af Neas sker som et element i Centricas strategi om at udbygge koncernens tilstedeværelse på Europas energimarkeder og drage fordel af Neas’ asset management og handelsaktiviteter.

Det perfekte match

Baseret i Aalborg, Danmark, Neas har en forretningsmodel, der er perfekt match til Centrica nuværende Energy Marketing & Trading (EM&T) aktiviteter. Neas ekspertise indenfor forvaltning af energiaktiver i Nordvesteuropa samt short term el og gas handel suppplerer Centrica eksisterende ekspertise inden for long term gas og el handel i Storbritannien og Europa.

I en kommentar til meddelelsen siger Centricas CEO, Iain Conn:

"Jeg er glad for at byde Neas velkommen til Centrica. Vores nye strategi anerkender, at energilandskabet er under hastig forandring, med en tendens væk fra stor centraliseret elproduktion til decentrale teknologier – og heraf en stor andel intermitterende vedvarende produktion.

”Neas har udviklet en forretningsmodel og kapaciteter, som er i stand til at udnytte denne tendens, og kombineret med Centricas eksisterende styrker, vil købet tillade os at accelerere vores EM&T vækststrategi og servicere kunder med vedvarende og distribuerede aktiver på tværs af Europa."

Neas repræsenterer en portefølje af 2.500 individuelle decentrale tredjepartsejede aktiver som omfatter vindmølleparker, solanlæg og kraftvarmeanlæg med en samlet installeret kapacitet på ca. 8,600MW. Neas rapporterede en omsætning på DKK 20,4 milliarder (2,2 £ milliarder) og EBITDA på DKK 198 mio (£ 21 mio) i 2015.

 

Neas Energy CEO, Bo Rydahl, udtaler:

"I vores bestræbelser på fortsat at vokse og udvide Neas' aktiviteter internationalt og på markeder, hvor konkurrencen er stigende, vil economy of scale være afgørende for succes. I Centrica-gruppen får vi helt nye muligheder for at øge omfanget af vores eksisterende aktiviteter yderligere og bevæge Neas ind på nye markeder. Neas bliver Centricas spydspids for vækst i EM&T på det europæiske kontinent. "

”Konstallationen mellem Neas og Centrica er i mine øjne et perfekt match. Vi repræsenterer en ny generation inden for energiforvaltning og med Centrica i ryggen får vi nu en finansiel styrke og opbakning til at realisere det fulde potentiale af vores forretningsmodel. I sidste ende vil dette komme vores kunder og samhandelspartnere på tværs af Europa til gode i form af øget konkurrencedygtighed og et endnu højere serviceniveau.

Kontakt:

Centrica Investor Relations: +44 (0) 1753 494.900

Centrica Media Relations: +44 (0) 1753 494.105

Neas Media Relations: +45 41317815

Noter til redaktører/journalister:

1. Neas grundlagt i 1998 af fire lokale kommunale forsyningsselskaber i forbindelse med ​​liberaliseringen af energimarkedet i Danmark. Pga. en lovændring der indførte begrænsninger for kommunalt ejede virksomheders internationale aktiviteter blev virksomheden i 2011 privatiseret da lokale investorer og ledelsen i 2011 købte Neas. I 2015 foretog pensionsselskabet ATP og investeringsselskabet Via Venture Partners en DKK 500 mio. investering i Neas via et minoritetsaktiekøb og et ansvarligt lån.  Neas beskæftiger i øjeblikket omkring 250 mennesker.

4. Centrica Energy Marketing & Trading (EM&T) er en selvstændig divison i Centrica gruppen der er specialiseret i handel med energi, optimering og risikostyring for at optimere Centricas egne aktiver. Centrica EM&T handler engros gas og elektricitet og andre råvarer i UK og europæiske energimarkeder samt LNG globalt. Centrica EM&T har kontor i London City mens Centrica PLc har hovedsæde i Windsor, en forstad til London.

5. Centrica Plc. er noteret på London Stock Exchange og indgår i FTSE 100 index.

6. Neas fortsætter som selvstændig virksomhed og brand med hovedsædet i Aalborg.

7. Transaktionen er betinget af obligatorisk EU myndighedsgodkendelse og forventes endelig gennemført medio ​​2016.

8. Den endelige transaktion omfatter også kontantbeholdning og nettojusteringer af driftskapital, der i øjeblikket anslås til omkring DKK 300 mio (£ 32 mio)

9. Yderligere oplysninger og nøgletal kan findes på:

www.centrica.com/newsroom/investors-news

http://www.neasenergy.com/about-us/investor-relations/key-figures

 

 

Kontakt os for yderligere information

Rasmus Buhl Møller, Head of Corporate Affairs

Rasmus Buhl Møller

Head of Corporate Affairsrbm@neasenergy.com+45 99 39 58 04
close_icon