Neas Energy A/S bliver til Centrica Energy Trading A/S

4. februar - 2019
Energihandelsselskabet Neas Energy A/S ændrer nu navn til Centrica Energy Trading A/S.

Navneændringen markerer at selskabet nu er integreret i Centrica koncernen. Målet med integrationsprocessen har været at sikre et alsidigt tværeuropæisk trading-selskab med fælles strategi og virksomhedskultur.

Neas blev opkøbt af Centrica i 2016 som en del af en strategi om at udvide koncernens tilstedeværelse på Europas energimarkeder og drage fordel af Neas’ aktiviteter og ekspertise indenfor trading med energi og forvaltning af energiaktiver.

Stærke fælles værditilbud til kundernes skiftende behov
I en kommentar til navneændringen forklarer Country Head Denmark Anders Bauditz:

”Med navneændringen er vi nu integreret i Centrica gruppen. Konstellationen mellem Neas og Centrica er i mine øjne et perfekt match, vi har en finansiel styrke og opbakning til at realisere det fulde potentiale af vores forretningsmodel og med integrationen sikrer vi en klar og effektiv ledelse samt samarbejde på tværs af geografiske lokationer”.

Nyt navn, ”business as usual”
Navneændringen træder i kraft fra den 26. februar 2019.

Alle relevante myndigheder og interessenter vil blive orienteret om at Neas Energy begynder at operere under det nye navn, dette vil også gælde datterselskaberne i Tyskland og Singapore når de lokale registreringsprocesser er gennemført.

Navneændringen vedrører udelukkende de juridiske enheders navne. Anden registreret virksomhedsinformation, cvr-nummer, adresse, telefonnumre vil forblive uændret.

Ansatte i Neas Energy vil løbende få nye e-mailadresser og virksomhedens website vil blive migreret til: www.centrica.com/about-us/what-we-do/energy-marketing-and-trading

Kontakt
Rasmus Buhl Møller – Head of Corporate Affairs and Marketing rbm@neasenergy.com +45 99 39 58 04

Om Centrica

  • Centrica plc is an international energy and services company. Our purpose is to provide energy and services to satisfy the changing needs of our customers.
  • We supply energy and services to over 25 million customer accounts mainly in the UK, Ireland and North America.
  • We are also developing new and innovative products, offers and solutions for customers globally, underpinned by investment in technology.
  • Our Energy Marketing & Trading business is a leading European provider of energy management and revenue optimisation services. We continue to focus on expanding these
    activities, in addition to managing commodity risk and providing wholesale market access for the Centrica Group. We continue to expand our global LNG business, having built a full range of LNG trading, optimization and operations capability.

www.centrica.com

close_icon